Tantrisk Lederskab – din vej til et friere liv

FAQ

FAQ

Er der noget, du gerne vil vide, før du melder dig til noget — se vores FAQ.

Skriv til os hvis du ikke finder svaret der

Om uddannelsen

Hvad koster uddannelsen?

Uddannelsen er toårig og betales i to trin. Grundåret (år 1) koster 42.995 kr, alt inkluderet — alle seks moduler, ophold og fuld forplejning på retreatet, to individuelle samtaler, udviklingsgruppe hele året, kompendium og billet til Copenhagen Tantra Festival. Der kommer ikke noget oveni.

Specialiseringsåret (år 2) købes separat, eller samlet med grundåret som ”hele vejen” (85.990 kr; hold 1 betaler mindre). Se alle priser.

Det er muligt at betale i rater.

Er det en 1-årig eller 2-årig uddannelse — skal jeg tage begge år?

Er det en 1-årig eller 2-årig uddannelse — skal jeg tage begge år?

Uddannelsen er toårig og bygget som ét forløb i to trin: grundåret (år 1) og specialiseringsåret (år 2). De hænger sammen — grundåret er forudsætningen for specialiseringen, og vores udgangspunkt er, at du tager begge år. De to år er samtidig selvstændige køb, så du kan vælge kun at tage grundåret og stoppe der. Faget er med begge år: på grundåret arbejder du det ind i dit eget liv, på specialiseringsåret lærer du at holde det for andre.

Hvad er tantrisk lederskab?

Det er den ramme, hele uddannelsen bygger på: evnen til at være herre i eget hus — og på sigt at kunne holde et trygt rum for andre. Grundåret er tantrisk lederskab af dig selv; specialiseringen er tantrisk lederskab for andre, som tantramassør eller facilitator. Se hele vejen her.

Hvornår starter næste hold?

Hold 1 starter 19. marts 2027 og slutter 5. marts 2028. Der er 12 pladser. Se alle datoerne.

Skal jeg have erfaring med tantra?

Skal jeg have erfaring med tantra?

Nej. Ingen af vores optagelseskriterier handler om erfaring eller niveau — vi sælger et fundament, ikke et trin på en stige. Du skal være nysgerrig og villig til at være til stede.

Kan jeg komme alene, eller skal jeg have en partner med?

Kan jeg komme alene, eller skal jeg have en partner med?

Du kommer alene. Uddannelsen optager dig som person, ikke som par — og du kommer til at arbejde med alle på holdet. Til enkelte af vores åbne workshops kan du tage en partner med; det står på den enkelte event-side.

Er tantra det samme som sex?

Er tantra det samme som sex?

Nej. Tantra handler om nærvær, energi og bevidsthed — også omkring seksualitet, men langt fra kun. På grundåret arbejder vi med krop, grænser, skygge, relation og livskraft, og det meste af det har ikke med sex at gøre.

Hvordan er I med nøgenhed og berøring?

Hvordan er I med nøgenhed og berøring?

På uddannelsen vil der være øvelser, hvor vi arbejder med nøgenhed og berøring af hinanden – og nogle øvelser kan også indeholde berøring af kønnet. MEN der er aldrig  noget du skal. Du kan altid justere en øvelse, så den passer til dig. Måske vil du gerne være med, men med tøj på. Måske føles en bestemt form for berøring ikke rigtig for dig. Eller måske har du slet ikke lyst til at deltage i en øvelse. Alt det er okay.

Faktisk er det en vigtig del af det, vi skal lære: at mærke efter. Hvad har jeg lyst til? Hvad har jeg ikke lyst til? Hvor går min grænse lige nu? Og hvordan kommunikerer jeg det tydeligt til et andet menneske? Al berøring foregår med samtykke, og du ved altid på forhånd, hvad en øvelse indebærer. Vi ønsker, at du kan gå ind i øvelserne med nysgerrighed – uden at skulle overskride dine grænser.

Hvad kan jeg kalde mig bagefter?

Hvad kan jeg kalde mig bagefter?

Grundåret afsluttes med et diplom, der er et deltagelsesbevis — ikke en bedømmelse. Så efter grundåret får du et diplom hvor du har gennemført første år i Tantrisk Lederskab.

Når du har bestået eksamen på specialiseringen, har du en faglig kvalifikation som enten Tantramassør eller  Tantrisk facilitator.

Hvordan bliver jeg optaget?

Hvordan bliver jeg optaget?

Det starter med en samtale.

Vi optager 12 på første hold i 2027, alle skal igennem en samtale, og vi er villige til at sige nej. Se hvad vi kigger efter.

Hvor foregår undervisningen?

Hvor foregår undervisningen?

Weekendmodulerne foregår hos Tantra Akademiet i Hvalsø. Retreatet ligger på et smukt sted på Sjælland, hvor vi bor sammen i fem døgn.

Vores åbne workshops holdes både i Hvalsø og i København — se det enkelte event.

Kan jeg tage specialiseringen uden grundåret?

Kan jeg tage specialiseringen uden grundåret?

Ja, hvis du har en anden gennemført uddannelse, kan vise os det arbejde, du har lagt i dig selv, og består en optagelsessamtale. Læs mere.

Jeg vil bare prøve en enkelt aften — ikke en hel uddannelse

Jeg vil bare prøve en enkelt aften — ikke en hel uddannelse

Helt fair. Vi holder workshops, talks og kurser året rundt, og de kræver ingen forudgående erfaring. Se hvad der er på vej.

Næste skridt

Er du der næsten?

Er du der næsten?

Så book en samtale. Det koster ingenting, og det forpligter dig ikke — vi taler om, hvor du står, og om det her er dit år.

Har du ikke set uddannelsen endnu? Start her.

Skriv til os

Skriv til os

Vi læser og svarer selv — der sidder ikke et supportteam bag.

Regn med et par dage, hvis vi er midt i en workshop-weekend.