En hel dag og aften med nærvær, berøring, nydelse og fællesskab — og et smukt sted at træde ind i det nye år sammen.
📅 Torsdag 31. dec 2026 · kl. 13–01
📍 Siala, Hvalsø
💰 1750 kr inkl.
👥 Kun 40 pladser
Inkl. tapas-middag, snacks og et glas alkoholfri bobler
Kom med til Tantra Akademiets nytårsfejring i Siala — en hel dag, hvor vi sammen siger farvel til året, der gik, og mærker os ind i det nye. Vi sætter kroppen, nydelsen og fællesskabet i centrum, og skaber et sted, hvor du kan sænke tempoet, komme ud af hovedet og ned i kroppen — og møde andre gennem nærvær, bevægelse, berøring og leg.
Gennem tantriske og kropslige øvelser udforsker vi connection og nydelse. Vi skal mærke, bevæge, berøre, grine, danse og nyde — og skabe et rum, hvor der både er plads til dybe møder og lethed. Du behøver ingen erfaring. Du skal bare være villig til at være til stede.
12.30-13.00: Ankomst
13.00–15.30: Vi lander sammen
Vi åbner dagen med en workshop, hvor vi lander i kroppen, møder hinanden og skaber den fælles energi, der skal bære os gennem resten af dagen og aftenen.
15.30–16.00: Pause & snacks
Tid til en pause, lidt lækkert at spise og bare at hænge ud sammen.
16.00–18.00: Tættere på – dig selv og hinanden
En workshop med nærvær, kontakt og sanselighed. Vi skruer lidt ned for hovedet og op for kroppen og nysgerrigheden – og undersøger, hvad der sker, når vi tør møde både os selv og hinanden lidt mere åbent.
18.00–18.30: En anderledes gåtur
Vi går ud sammen i de smukke omgivelser – men ikke helt på den måde, du plejer. En lille oplevelse, der inviterer til nærvær, nysgerrighed og nye møder.
18.30–20.00: Nytårsmiddag & samtaler med dybde
Vi samles om en lækker middag i det smukke hus. Undervejs inviterer vi til samtaler, der bringer os lidt tættere på hinanden. Ingen smalltalk her :-)
20.00-23.30:Når mørket falder på..
Når mørket sænker sig, skruer vi op for sanserne og lader aftenen folde sig ud. Vi bevæger os gennem dans, åndedræt, energi og berøring – og leger med blindfolds, tillid og det ikke helt at vide, hvad der venter.
En sanselig og levende rejse, hvor vi inviterer til at slippe lidt mere, mærke lidt mere og gå på opdagelse i os selv og hinanden.
I nogle af øvelserne kan der være mulighed for nøgenhed, hvis det føles rigtigt for dig. Det er altid frivilligt, og du vælger selv, hvor meget du ønsker at være med til. Aftenen kan være både sensuel og intim, men der vil ikke være seksuelle aktiviteter.
Langsomt bevæger vi os sammen frem mod årets sidste øjeblikke.
23.30–01.00: Ind i det nye – sammen
Vi samles til årets sidste ceremoni og gør os klar til at give slip på det gamle og træde ind i det nye. Ved midnat markerer vi overgangen sammen – med nærvær, intention og fællesskab.
Og når det nye år er landet, bliver vi lidt endnu. Vi runder aftenen af i et blødt rum med plads til at lande, være tæt, dele og bare nyde årets allerførste øjeblikke sammen.
Ingen lang middag ved højbordet og høflig snak om arbejde og hverdagslogistik. I stedet inviterer vi til en uformel tapas-middag med plads til både god mad, nye møder og samtaler med lidt mere dybde.
Undervejs skaber vi mulighed for at møde forskellige mennesker og lader samtalerne bevæge sig lidt længere end den klassiske smalltalk. Vi sørger for gode spørgsmål, der inviterer til nærvær, nysgerrighed og måske et par nye perspektiver – mens vi nyder en lækker tapasbuffet sammen.
Der vil selvfølgelig også være lidt lækkert at gå og nippe til undervejs – sødt, salt, frugt og andre små fristelser, så både blodsukkeret og energien kan følge med hele dagen.
Til at skåle det nye år ind, når klokken slår 12.
Alt sammen i et trygt, faciliteret rum — 12 timer fra dag til nytårsnat.
Når det nye år er skålet ind, behøver fællesskabet ikke slutte. Har du lyst, fortsætter vi natten hos Tantra Akademiet i Hvalsø, kun 5 minutters gang fra Siala. Her laver vi en stor fælles cuddle puddle sleepover i et rum fyldt med madrasser på gulvet, hvor vi falder i søvn tæt sammen.
Det er for dig, der vil have lidt ekstra ud af fællesskabet. Du skal ikke køre hjem midt om natten. Du vågner op blandt de mennesker, du lige har budt det nye år velkommen sammen med, og vi starter året med morgenmad sammen.
Har du lyst til mere, er det en perfekt overgang til Sauna, Breathwork & Nytårsritual – tag lederskabet over 2027 i Siala 1. januar kl. 13–17.
Samme rammer som resten af dagen: varmt, trygt og altid med respekt for grænser.
Vil du have en af pladserne? Skriv til os på info@tantraakademiet.dk. Først til mølle.
Du kan komme alene, med en partner eller med en ven. Vi skaber rammerne for, at det bliver let at møde hinanden, og at du kan føle dig som en del af fællesskabet fra du træder ind ad døren.
Alt foregår med respekt for dine og andres grænser. Du bestemmer altid selv, hvad du siger ja og nej til — der er fuld frihed til at vælge til og fra hele vejen igennem. Kate og Anders holder et rum, der er både varmt og trygt, så du kan slappe af og være dig selv. Der vil være øvelser hvor der kan indgå nøgenhed, men alle øvelser kan laves fuldt påklædt. Vi tilpasser øvelser til den gruppe der kommer til eventet.
Kate Aura og Anders Lorentz står bag Tantra Akademiet. Sammen har de skabt Copenhagen Tantra Festival — Danmarks største tantriske event. Kate har over 20 års erfaring med undervisning og mentalt sundhedsarbejde og har været på den tantriske vej i mere end ti år. Anders arbejder med breathwork, tantra og livskraft under Lifeforce Garden og bruger kroppen og åndedrættet som indgang. Sammen holder de et rum, der er spirituelt men samtidig nede på jorden.

Vi glæder os til at træde ind i det nye år sammen med dig.