Tantra Uddannelse · 2 år

Tantrisk Lederskab

Din vej til et friere liv

Tantra Akademiet logo
Tantra Akademiet logo

Danmarks nye tantra-uddannelse — Bliv Tantramassør eller Tantrisk facilitator på 2 år

Et langt forløb i tantrisk lederskab. Først et år, hvor tantra flytter ind i dit eget liv. Så et år hvor du lærer at give det videre til andre.

Sådan er uddannelsen bygget

En uddannelse i tantrisk lederskab - for dig og for andre

Tantrisk lederskab er at være herre i eget hus — for på sigt at kunne holde et trygt rum for andre. Vi bygger det i to trin:

  • Grundåret — tantrisk lederskab af dig selv. Året, hvor du finder hjem i dig selv og står stærkt i dig selv. Så du er klar til at lede andre

  • Specialiseringen — tantrisk lederskab for andre. Året, hvor du lærer at holde rum for andre mennesker — som tantra massør eller facilitator.

  • Tilsammen — hele vejen. Man kan ikke holde et rum for andre i noget, man ikke selv har været igennem.

År 1 · for alle

Fundamentet

Tantra flytter ind i dit liv.

Du får din egen praksis — noget du gør, ikke noget du har læst om. Du bærer mindre skam, du er mere åben både mentalt og kropsligt, og du kan mærke dine grænser, mens de sker.

1 år · 6 moduler · 175+ timer sammen ·

Fem weekender + Fem døgn på retreat med overnatning · Hjemmearbejde og faste udviklingsgrupper · To Udviklingssamtaler med Kate og Anders ·

Diplom

Hold 1: 19. marts 2027 – 5. marts 2028

År 2 · to spor

Specialiseringen

Du kan give det videre.

Her går vi dybt med faget: mesterlære, øvegrupper med fysisk praksis og arbejdet med rigtige mennesker.

Du vælger ét af to spor — tantramassør eller tantrisk Facilitator og workshopleder.

1 år · 4 moduler · Faste øvegrupper · Egne klienter eller med til at afholde events · To udviklingssamtaler med Kate og Anders  

Afsluttes med eksamen og derefter med som massør eller underviser på Copenhagen Tantra Festival

Starter forår 2028

Vælg din specialisering

Tantrisk faciliator

Tantrisk Facilitator

Lær at skabe og holde trygge, levende rum for andre. Som tantrisk facilitator arbejder du med grupper gennem kropslige øvelser, nærvær, grænser, relationer og seksualitet – og lærer at stå tydeligt i dit eget lederskab.

TantrAMAssør

Tantramassør

Lær at møde et andet menneske gennem bevidst berøring. Som tantramassør arbejder du med hele kroppen og lærer at skabe et trygt rum for nærvær, sanselighed og seksuel livskraft – med tydelige grænser.

Vores overbevisning

Du kan ikke give videre, hvad du ikke selv har fundet

Hele skolen er bygget på den sætning. Den er også grunden til, at vi bruger et helt år på dig, før vi tager faget ud til andre.

Der findes facilitatorer, der underviser i grænser, de ikke selv kan mærke, og i intimitet, de ikke selv tør. Man kan sagtens lære teknikken uden at have gjort arbejdet. Man kan bare ikke holde et rum med den, når det bliver svært — og det bliver svært.

Derfor er første år ikke et kursus, man skynder sig igennem. Det er fundamentet, og det er afgørende for din specialisering.

Kortet for år 1

Tantra Kompasset

Grundåret styrer efter vores Tantra Kompas. I midten står dit personlige lederskab. Rundt om ligger de fem elementer, vi arbejder med hele året — og uden om det hele: din egen tantriske praksis.

Tantra Kompasset
Tantra Kompasset

Se hele modellen og hvad du konkret kommer igennem på siden om grundåret.

Målgruppe

Hvem er det for?

  • Dig, der vil have tantra ind i hverdagen og ikke kun ind i weekenden.
  • Dig, der mærker, at skam og selvkritik fylder mere, end du vil have dem til.
  • Dig, der på sigt vil arbejde med andre mennesker — med krop, bevidsthed, relationer og seksualitet.
  • Dig, der er helt ny. Der kræves ingen erfaring og ingen forudsætninger.

Og hvem det ikke er for

  • Dig, der står midt i en akut krise. Det her er ikke stedet at få krisehjælp.

  • Dig, der søger terapi eller behandling. Vi laver udvikling, ikke behandling.

  • Dig, der vil have en teknik hurtigt. Det tager to år, og det er med vilje.

Flere spørgsmål om pris, praktik og hvordan vi arbejder? Se ofte stillede spørgsmål.

Undervisere

To mennesker, ikke en institution

Kate Aura og Anders Lorentz står bag Tantra Akademiet, og vi underviser begge to i rummet hele vejen igennem. Sammen har vi skabt Copenhagen Tantra Festival, Danmarks største tantriske event.

Vi møder mennesker i øjenhøjde og bliver ofte beskrevet som autentiske, varme og jordnære. Hos os er der plads til både dybde og humor, sårbarhed og ærlighed – og nogle gange får du en hånd på skulderen, andre gange et kærligt spark bagi.

Vi har hver især mere end 10 års erfaring fra det tantriske felt og over 20 års erfaring med undervisning og facilitering. Men vi tror ikke på at være lærere, der står med alle svarene. Vi tror på at være mennesker, der tør være ægte, og på at læring opstår i mødet mellem mennesker.

Vi har selv oplevet, hvor stor en forskel tantra kan gøre i måden, vi mærker os selv, møder andre og lever vores liv på. Det er dét, vi brænder for at give videre.

Næste skridt

Lad os tage en snak

Vejen ind går gennem en samtale. Ikke en salgssamtale — en samtale om, hvor du står, og om det her er dit år. Vi optager 12, og vi er villige til at sige nej.

Ikke klar til et helt år? Start med en af vores workshops.